|
Med dåben af 606 nybygningerne nr. 912 og nr. 913 til årets standerhejsning i Hellerup Sejlklub, er seniorbådsudvalgets projekt med en tiltrængt modernisering af 606 flåden ved udskiftning, tilendebragt. Der er blevet lagt rigtig mange timer i dette projekt gennem de seneste 3 sæsoner fra bådsmændene, sejlerskoleeleverne, andre frivillige og fra SBU.
Som talsmand for 606 bådsmændene vil jeg her gerne takke især Charlotte Vandel, Ross Baird og Knud Hansen for dette års store arbejde med at klargøre 710 og 717 til salg.
Desuden vil jeg gerne ønske de to seneste hold af bådsmænd på hhv. 912, Knud Hansen og Christian Platz og på 913, Mike Coombe og Mark Orton, tillykke med deres nye båd samtidig med at jeg gerne vil takke for det store arbejde de har lagt i at få bådene apteret og rigget til her i foråret. Samtidig vil jeg benytte lejligheden til at takke de øvrige medlemmer, der på opfordring trådte til og hjalp da det kneb sidst i processen op til standerhejsningen
Palle Sonne
Charlotte Vandel
Jan Cramer
Lars Ravn-Larsen
Endelig vil jeg takke Nikolaj Richter Larsen for den store hjælp som det har været at der var sørget for at stort set alle materialer var til rådighed inden projektet gik i gang.
Det er mit håb og forventning at seniorafdelingens medlemmer, nu hvor vi ikke længere skal forholde os til udskiftning af 606 flåden, fremover kan bruge flere kræfter på klubbens øvrige nødvendige praktiske aktiviteter, som er en forudsætning for at klubben er velfungerende. Det er aktiviteter som fx. den netop overståede aktivitet i Hal 1 eller hjælp til de forestående kapsejlads stævner som altid har brug for en frivillig hånd.
Husk at hvis man ikke er alene om en opgave i klubben er det aldrig kedeligt. I de fleste tilfælde risikerer man endda at more sig. Derfor vil jeg gerne opfordre til at man holder øje med opslag og GroupCare annonceringer omkring hjælp og deltagelse i aktiviteter.
Anders Rosenstedt Nielsen
606 talsmand
|